lørdag den 25. november 2017

Mindre end 1 måned til jul.



På denne stille tågede dag, med temperaturer tæt på frysepunktet og solen lige på spring, drog vi mod Grusbakken, hvor det forlød, at der skulle være åbent hus et sted med kage/bage udstyr. Måske var der også smagsprøver. Det blev lidt vanskeligt at få samling på tropperne til den videre tur.
På hjemturen kom vi også forbi Julemarkedet på Sandtoften. Vi har været der før, men vi nåede det desværre ikke i år.
Vi var 10 af sted, en "mistede" vi ved Egebjerg på turen ud, og en anden sagde vi farvel til da vi igen kom forbi Plejehjemmet på turen hjem, men det var hyggeligt at have begge damer med.
Tilbage på Cafeen fik vi lige en introduktion  i decopage på sten.

4 km. blev det til.

lørdag den 18. november 2017

Der findes ikke dårligt vejr ! ! ! ! !






Selv i regn og rusk mødte 14 friske Vangede borgere op. ( Alle er velkommen )
Iført regntøj valgte vi turen til Mariebjerg Kirkegård, hvor vi regnede med at der trods alt var nogenlunde mudderfrit at gå. Vi lagde lige vejen forbi vores Allehelgenens Sten. Under nedfaldene blade, lå de stadig lige så fint der  i skovbunden.
Vejen hjem gik ad Lyngbyvej, forbi Dong, eller Ørsted, som det vist hedder i dag, til Brogårdsvej, forbi Dan Turèlls Plads og hjem, hvor dejlig varm kaffe ventede.
 
 
Det blev til 4½ km.

lørdag den 11. november 2017

Stormy weather


13 personer og en hund trodsede den hårde vind.
I fuld sol gik vi de 4 km. langs Gentofte sø' vest bred, hvor der var mest læ.
På tilbageturen  måtte vi så stride os mod vinden langs Lyngbyvejen, til vi igen kunne komme ned i læ.
Under vejen og af tværbommen tilbage til Cafe Cafeen.
Nogen fortsatte til Vangede kirke bazar, som også blev afholdt denne lørdag.

lørdag den 4. november 2017

Allehelgenestur

I det smukkeste efterårsvejr, drog vi til Mariebjerg Kirkegård.
15 var mødt op, der var et dejligt stort fremmøde på sådan en lørdag formiddag. Snakken gik på kryds og tværs, mens vi travede af sted.
Vi fik lagt vores medbragte " Sten minder ",  og på tilbagevejen gjorde vi holdt ved afd. 9 - trækors afsnittet.

Fine sten i skovbunden