lørdag den 28. oktober 2017

Vangede har fået en ny vej.

Igen dejlig mange var igen mødt op, skønt der var lovet storm. Vi var 10 af sted og gik mod Gammelmosen for at indvi Vangedes nye vej, Palle Simonsens vej.
Videre forbi hestene, der er tre nu. Ved Mosehuset skulle vi lige se til Hønsene. Vi var heldige, det var fodringstid, så vi kunne komme til at kigge ind i hønsehuset.  Æg var der og de var blå/turkisblå.
Ad en hemmelig sti, kom vi bagom til den store skorsten, og så var det også tid til at komme hjem.
4 km. i roligt tempo
Cafeen og biblioteket var pyntet op til Halloween.
Husk det er næste lørdag vi laver vores danske pendant,  allehelgenestur til Mariebjerg  kirkegård. Det er allehelgenesdag søndag den 5.






lørdag den 21. oktober 2017

Lommeparken Bavnehøj

Det hjalp tilsyneladende med den lille opsang fra sidst.
Denne gang var 10 vandrere i regntøj mødt op, og selv om det var et lidt snusket og regnfuldt vejr, havde vi en dejlig tur.
På Vangedevej er Vej og Park i gang med et projekt ved Bavnehøjen, og det måtte vi da lige se lidt på. Turen gik gennem Nymosen  til GVI ad Mosebuen forbi Busses skole, der for øvrigt fejre 100 år, stod der på et bander. Den nye trappe fra vejen er endnu ikke færdig, og må  ikke benyttes, så turen gik videre til Bakkegårdsskolen og derfra op på højen.
Ad villavejene tilbage til Cafeen og kaffen.
En lille tur på 3 km.

Bavnehøjen set fra Vangedevej


lørdag den 14. oktober 2017

Nymosen




 
I dag var vi 4 og en lille hund af sted. Hvor var alle i andre??????
Vi gik til indgangen ved Mosegårdsvej, for at studere kommunens nye regnvandsprojekt, det kan blive spændende at følge med i. På deres planche  ser det fint ud.
Derefter gik vi langs banen, og tilbage ad Myrtoften, vejen  med de hyggelige små huse.





søndag den 8. oktober 2017

Det gamle vandtårn.

Lørdag den 7. oktober 2017




Vejrudsigten truede med voldsom regn, men vi nåede lige akkurat en dejlig tur op forbi det gamle vandtårn, hvor døren desværre var låst, videre rundt om stadion, og så hjem til Cafeen.
Cafeen var ikke åbnet, men heldigvis inviterede Mathilde fra biblioteker  på kaffe og småkager.
Vi var 10 af sted på den ca. 4 km. lange tur.